top of page

April 2011​

Kursusdage i KAB om kulturforståelse, interkulturelle kompetencer og konflikthåndtering

Kurset blev afviklet i KABs historiske Billedsal i Vester Voldgade d. 9. og 10 marts og 7. april 2011. Til stede var 18 kursister ud over kompetencechef Klaus Sivertsen.



Formål med kurset
Kurset havde til formål at opkvalificere den enkelte ejendomsfunktionær og frontpersonale til at forebygge og løse udfordringer og problemer i deres daglige arbejde med og kontakt til beboere med etnisk minoritetsbaggrund. Samtidig er tanken at kursisterne efterfølgende kan fungere som ambassadør for god integration og ansvarligt fællesskab ude i boligområdet.



Efter deltagelsen har kursisterne:

  • Viden om kulturforståelse
  • Viden om de etniske minoriteter
  • Viden om islam
  • Viden om og konkrete værktøjer til at håndtere konflikter i relation til etniske minoritetsfamilier (og generelt)
  • Viden og værktøjer til bedre at kommunikere og forebygge kulturrelaterede misforståelser
  • Bevidsthed om egne fordomme og er i stand til at reflektere over deres betydning
  • Fået styrket deres faglighed og personlige formåen, og dermed fået et robust ståsted i mødet med beboerne
  • Motivation og føler sig bedre rustet til arbejdet med etniske minoriteter




Kursets opbygning
Kurset var fordelt over 3 kursusdage, hvoraf de første to dage var et intensivt sammenhængende forløb, mens den sidste dag lå uger efter og fungerede som fungerede som en opfølgningsgang. Der blev alle dagene vekslet mellem teoretiske og tematiske oplæg, øvelser og gruppeprocesser.



Derudover har vi på baggrund af kursets indhold og diskussioner udviklet et inspirationskatalog, som kan bruges til at skabe momentum om måderne at håndtere interkulturel kommunikation på ude i afdelingerne.



Kursets indhold
Kursusdag 1: Fokus på kultur og de etniske minoriteter

Oplæg om:

  • Kulturforståelse
  • Etniske minoriteters forskellige baggrunde
  • Islam og hverdagens udfordringer

Vi kørte flere gruppeprocesser for at skabe bevidsthed, refleksion og debat om hvordan vores forforståelser og fordomme i mødet med andre mennesker påvirker reaktioner og handlemønstre. En vigtig pointe var at vores forforståelser skabes gennem vores opvækst, erhvervet viden, erfaringer, medier m.m., og at der kan opstå misforståelser, hvis personen, vi står overfor, ikke har samme forudsætninger og forforståelser.



Kursusdag 2: Fokus på deltagerne og hvad de kan gøre
Oplæg om:

Personlig udvikling, om at blive på egen banehalvdel og fokusere på succesmønstre

  • Interkulturel kommunikation
  • Konflikthåndtering i en interkulturel kontekst



Vi kørte flere to-personers processer, hvor kursisterne arbejdede aktivt med personlig udvikling ved at blive bevidste om egne styrker, og egne handlemønstre ved konflikt, i samtaler og i det generelle møde med beboerne.



Kursusdag 3: Konflikthåndtering og interkulturel kommunikation
Oplæg om:

  • Reflekterende teams, herunder også spørgeteknikker og feedbackteknikker
  • Konflikthåndtering
  • Introduktion til inspirationskatalog, som opsummerer pointerne fra kursusforløbet.



Omdrejningspunktet for dagen var kursisternes egne erfaringer siden sidst. Vi arbejdede med reflekterende teams for at komme dybere i forståelsen af deres problemstillinger.

KAB

bottom of page